Der vil fremadrettet afholdes temaaften ca. hver anden måned – hold øje med opslag og i avisen :-)

Alle medarbejdere fra Kiropraktisk Center gennemførte Eremitageløbet og 3 fik “nåle” for at ligge i den bedste 1/4 i deres aldersklasse. Lars tog billeder undervejs og sørgede for “alle” kom godt i mål, hvorefter han selv med “lette” ben passerede mållinien. Klinikken har tidligere deltaget i BT-halvmaraton og løbere fortsat derudaf i 2012 for at få endnu mere energi til dagligdagen

 Bt- halvmaraton er idag 20/4 2012 gennemført af de to seje piger Maria og Helle på flotte tider Begge med personlige rekorder – flot løbet! Tider på 2.07 og 2.03

Linie 602 er aktuel, hvis du bor i Fensmark. Den stopper ved Holsted Alle ca. 500 meter fra klinikken.

Linie 605 (afløser for linje 5S) forbinder Sneppevej med Næstved Stor-Center og har knudepunkt ved Kvægtorvet.

Passer en af disse linier ikke, er det altid muligt med et enkelt busskifte at finde en forbindelse fra Næstved Station til Næstved Stor-Center.

Alternativt er der Flextur mellem kl. 06.00-23.00. Turen skal bestilles senest 2 timer før på 7026 2727 (kan ringes mellem 08.00-16.00) : koster 35.- hvis turen er mindre end 10km. Er di i god tid, kan ventetiden jo altid benyttes i centeret.

Her og nu pakketilbud

• Førstegangskonsultation og 3 opfølgninger: 1600.-
• Førstegangskonsultation og 5 opfølgninger: 2000.-
• Førstegangskonsultation og 10 opfølgninger: 2900.-

Månedens opskrifter 2011/12

April: Smoothies

1 appelsin

1 tyk skive ananas

1 banan

1 håndfuld frosne bær (hindbær og blåbær er valgt her)

1 spsk. Hørfrø olie (eller omega 3,6,9 olie)

Blend alle frugterne og tilsæt først til sidst olien (for at undgå den oxidere)

Hæld i glas og slut et af med skyr eller yoghurt for at få et komplet måltid med sunde fedtstoffer og protein.

Drys evt. med lidt hakket mandler eller en god mysli.

Marts: Grøntsager med stegt kyllingefilet og humus

Ingredienser:

3 gulerødder

2 porrer

2 pastinakker

 ½ rød snackpeber

 ½ broccolihoved

 ½ dåse majs, Spinatblade,  Olivenolie og  Krydderier efter smag

2 kyllingefiletter

Opskrift på humus:

 2 dl kikiærter (udblødte og kogte eller 2½ dl fra dåse)

 ½ dl tahin

 Saft af 1 citron

 ¼ tsk. havsalt (medmindre kikærterne er saltede fra dåse)

 1 fed hvidløg

 2 spsk. Olivenolie

 Havsalt til tilsmagning

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og lad den køre i 2 min. (en god blender kan også gøre det). Tilsæt eventuelt ½ dl. Vand. Smag til med havsalt.

Læg humusen i en skål.

Steg kyllingen i ovnen

Skær grøntsagerne i skiver/mindre stykker og sauter dem på en varm pande med olivenolie og krydderier.

Jeg brugte chili, soya, salt og peber, for at stimulere smagsløgene.

Anret spinatbladene på en tallerken, og kom de sauteret grøntsager ovenpå.

Skær filetterne i mundrette stykker og læg dem ovenpå grøntsagerne.

Afslut med humus.

Der kan bruges alle slags grøntsager, alt efter årstiden og hvad du lige har i køleskabet.

August: Tandoorikylling med ratatouille       

Mens vi venter på sommervejret forhåbentligt snart kommer igen, kan du lave denne dejlige ret med kylling, der både kan grilles og laves i ovnen. Ratatouillen smager af sol og sommer.

Lad dig ikke afskrække af, at kyllingen skal marinere natten over, det tager ingen tid at lave marinaden, og så er den jo klar i løbet af ingen tid dagen efter

Tandoorikylling: 1 stor kylling

Marinade:

1 dl. Youghurt, 1 dl stærk karry, 1 spsk tomatpuré, 4 fed hvidløg, presset, 1 tommelfingerstort stykke revet ingefær, saften af 1 lime, tsk havsalt

Bland alle ingredienserne til marinaden, smør kyllingen godt ind, også gerne under skindet. Lad den marinere natten over. Skrab det meste af marinaden af, og kom kyllingen i en varm ovn – ca. 180 grader i ca. en time. Eller grilles i ca 25 min. på hver side.

Ratatouille:

1 sqaush, 1aubergine, 1 grøn, 1 rød og 1 gul peber, 1 løg, 3 tomater, 1 fed hvidløg,presset, Timian,oregano

Havsalt og peber, Evt. koldpresset olivenolie (hvis du vælger at stege grøntsagerne)

Alle grøntsagerne skæres i stænger ca 1×1 cm tykke og kommes i en römertopf (stegeso) sammen med det presset hvidløg og krydderurterne og steges i ovnen sammen med kyllingen i en halv time.

Alternativ kan retten laves på en pande: Grøntsagerne samt hvidløget kommes på en pande/gryde og steges ved svag varme i ca. 20 min. Til sidst tilsættes krydderurterne.

Fordelen ved en stegeso, hvor grøntsagerne  dampes,er at flere vitaminer bevares.

September: Vietnamesiske rispapirruller (opskriften er til 2 personer)

Måske har du hørt om Raw food, som er en forholdsvis ny (ukendt) ”madtrend”.  Månedens opskrift er en lækker smagsoplevelse baseret på Raw Food princippet. (selv min meget kræsne 8-årige datter er vild med denne opskrift).

Raw food er levende kost, hvor maden ikke opvarmes til over ca. 42 grader. Typisk er ingredienserne økologiske, rå og uforarbejdet. Den store gevinst ved uopvarmet mad, er at det naturlige indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter, enzymer, fibre, fedtsyrer og aminosyrer bevares. Det samme gælder for vand og oxygen, som er grundlæggende for alt liv, også menneskets.

Rispapirruller:                                                           

1 rødbede, 1 avocado, 1½ gulerod, 1/3 agurk, Lidt friske basilikumblade, 4-6 små salatblade, 6 stk. rispapir                                                            

Sesamdressing:

2 spsk. Sesamfrø, ½ dl. Olivenolie, 1 tsk. Friskpresset citronsaft, 2½ spsk. Æblecidereddike, 2 tsk. Sennep

2 tsk. Agavesirup, 2-3 tørrede dadler, 1 fed hvidløg, 3 spsk. Tamari  (hvedefri soyasauce)

Rispapirruller: skræl grøntsagerne, skær rødbeden i store stykker og riv/hak den i food processoren (eller en god blender). Skær gulerødder, agurk og avocado i tynde, aflange stykker. Riv evt. salatbladene over i mindre stykker.

Dyp rispapirerne – et stykke af gangen – i en stor skål med vand og læg det fladt foran dig på et skærebræt. Læg et salatblad vandret på rispapiret og læg grøntsagerne samt avocadostykkerne over salatbladet. Sørg for ikke at lægge fyldet helt ud til siderne af rispapiret – lad ca. 2 cm være frit i hver side. Rul rispapiret omkring fyldet, når du ruller henover fyldet, begynder du at folde enderne/siderne af rispapiret ind mod midten, så de lukkes. Til slut skulle du gerne have en fin, fast rulle, som du evt. kan skære over på midten med en skærp brødkniv.

Sesamdressing: kom alle ingredienserne i foodprocessoren/blenderen og blend, indtil massen er helt flydende. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne i foodprocessoren ned et par gange.

Serveringstip: Hvis du lader rullerne være hele, er de nemme at have med på farten. Skærer du dem derimod over på midten, kan du sætte dem lodret på tallerkenen eller et fad.

Min datter blander sesamdressingen med yoghurt, så den ikke er så stærk. (yoghurt hører ikke med til Raw food)

Okt./Nov. : Mad der gør dine knogler glade

De fleste af os ved, at det er vigtigt for vores knogler, at vi får meget kalk. Men kalk alene kan ikke gøre det, for kroppen har brug for D-vitamin for at optage kalken. D-vitamin optager vi først og fremmest gennem huden fra solens stråler. Men her i Danmark kan vi ikke få dækket kroppens behov for D-vitamin fra solens stråler vi nødt til at spise mange D-vitaminer for at få nok.

Hvis du gerne vil gøre noget godt for dine knogler ved hjælp af den mad, du spiser, skal du blandt andet gå efter at spise fisk og mælkeprodukter.

I fisken findes mange af de D-vitaminer, som er nødvendige for, at vores knogler kan optage den kalk, de har brug for. Og i mælkeprodukterne findes kalken, som er med til at opbygge knoglerne.

Her er sammensat en frokost og en hovedret, der giver et boost til knoglerne.

Opskrift til frokost: Humus (4 personer)

Ingredienser:

• 100g tørrede kikærter – eller 200g udblødte (evt. fra dåse; start da ved pkt. 3)
• 1 spsk. tahin (sesampasta)
• 2 fed hvidløg
• Frisk chili, alt efter temperament
• 1 tsk. stødt spidkommen
• ½ dl god rapsolie
• Lidt vand
• Frisk kørvel eller persille
• Saften af ½ citron
• Salt og peber

 Sådan gør du:

• Start dagen før med at sætte de tørrede kikærter i blød i koldt vand. Stil dem køligt natten over.
• Kassér iblødsætningsvandet og kog kikærterne til de er møre, ca. 1 time. Afkøles herefter
• Blend kikærter, tahin, hvidløg, chili, en anelse vand og lidt af rapsolien.
• Tilsæt lidt efter lidt mere vand og rapsolie til puréen får en cremet, men fast, konsistens.
• Skyl de friske krydderurter grundigt, hak det fint og tilsæt til humusen.
• Smag til med spidskommen, citronsaft, salt, peber og evt. mere hvidløg og chili.
• Hvis der er tid til det, bliver humusen endnu bedre af at stå lidt, så den kan trække mere smag til sig.

Kombinerer humusen med et kogt æg, noget godt groft brød, lidt bladselleri i stave og én af de mange forskellige portionsfisk, der egner sig perfekt til madpakken – så har du en rigtig knoglevenlig og spændende frokosttallerken, særlig rig på kalk og D-vitamin.

Opskrift til aftensmåltid: Lakselasagne med grønkålsbechamel og friske tomater(4 personer)

Ingredienser:

• 400g laks, uden skind
• 500g frisk grønkål
• 6 blommetomater
• 1 pakke fuldkornslasagneplader
• 5 dl letmælk
• 2 spsk. majsstivelse
• Lidt koldt vand
• 125g frisk mozarella
• Revet muskatnød
• Salt og peber

 Sådan gør du:

• Tænd ovnen på 200 grader.
• Skyl grønkålen grundigt og skær de grove ribber i midten fra. Hak bladene fint.
• Skær den friske mozarella i små tern.
• Kog mælken op i en tykbundet gryde, tilsæt grønkålen og lad den blive blød.
• Rør en jævning af majsstivelse og lidt vand og rør den ud i mælken, til ønsket konsistens.
• Tilsæt halvdelen af den friske mozarella og smag til med revet muskat, salt og peber.
• Skær laksen i tern på 2 x 2 x 2 cm.
• Skyl tomaterne og skær dem i kvarte på langs.
• Smør et ildfast fad med olie og læg skiftevis grønkålsbechamel, laks, tomater og lasagneplader. Slut af med et lag grønkålsbechamel og fordel resten af den friske mozarella på toppen.
• Bag lasagnen i midten af ovnen i ca. 30 minutter.

Grøn bønnesalat med mandler og frisk gedeost eller feta (4 personer)

Ingredienser:

• 300g grønne bønner
• ½ rødløg
• En håndfuld mandler
• Ca. 100g frisk gedeost eller feta

 Sådan gør du:

• Bring en gryde med rigeligt vand i kog.
• Skyl bønnerne, kassér de grimme og nip enderne af. Halver dem herefter, gerne på skrå.
• Blancher bønnerne ganske få minutter og lad dem dryppe godt af. Afkøl dem.
• Hak rødløget i små fine tern
• Hak mandlerne groft, bevar evt. enkelte hele
• Smuldr osten i mindre stykker
• Bland alle ingredienserne sammen i en skål og server straks.

Med dette eksempel på et aftensmåltid får du meget D-vitamin og kalk – det er kun et fåtal antal af ingredienserne, der ikke indeholder nævneværdige mængder af D-vitamin og kalk.

Er der rester tilbage, kan begge dele sagtens spises kolde og derved udgøre en anderledes og lækker madpakke den efterfølgende dag.

Obs:Lasagnen kan fryses og udgøre et hurtigt aftensmåltid på en travl dag.

Fødevarer med højt indhold af D-vitamin:

D-vitamin får du hovedsagelig fra fede fisk. Den daglige anbefalet mængde for voksne er 5 mikrogram, for ældre over 65 og børn under 10 år er den 10 mikrogram.

Her er en liste over nogle af de fisk, som indeholder mange D-vitaminer:

• Torskelever (100 mikrogram pr 100 gram)
• Laks (30 mikrogram pr 100 gram)
• Ål (30 mikrogram pr 100 gram)
• Torskerogn (27 mikrogram pr 100 gram)
• Ørred (18,7 mikrogram pr 100 gram)
• Hellefisk (15 mikrogram pr 100 gram)
• Sild (10 mikrogram pr 100 gram)

Der er også D-vitamin i æg, smør og ost.

Fødevarer med højt indhold af kalk:

Kalk får du primært fra mælkeprodukter, så det er godt at drikke mælk, og spise ost og yoghurt, hvis du kan tåle mælkeprodukter. Den daglige anbefalede mængde kalk for voksne er 800 mg. Det svarer til cirka en halv liter mælk eller to skiver ost.

For ældre over 65 år er det 1300 mg, og det samme gælder patienter med knogleskørhed. Gravide har brug for 1000 mg om dagen, mens kvinder, der ammer deres børn, har brug for 1500 mg.

Der findes også højt indhold af kalk i blandet andet:

• Birkesfrø (1448 mg pr 100 gram)
• Sesamfrø (959 mg pr 100 gram)
• Tang, agar (690 mg pr 100 gram)
• Sardin og brisling i dåse (ca. 400 mg pr 100 gram)
• Kørvel (ca 400 mg pr 100 gram)
• Selleriblade (325 mg pr 100 gram)
• Grønkål (219 mg pr 100 gram)
• Beriget havregryn (329 mg pr 100 gram)

Derudover er der også forholdsvis højt kalkindhold i:

• Bælgfrugter (ærter, kikærter, bønner)
• Tørret figen
• Fiberbrød
• Krydderier som koriander og kanelstang
• Skaldyr som rejer og hummer

December: Disse farverige kugler er et sundt og alternativ til julekonfekten.  Og en lige så hyggelig familieaktivitet, som børnene vil hygge sig gevaldigt med:

Opskriften er til ca. 24 kugler:

2 dl mandler

2 dl cashewnødder

2 dl tørrede dadler (gerne medjool)

½ dl vand

Kokosmel i fire regnbuefarver:

1 rødbede

1 gulerod

1 håndfuld frisk persille

¾ dl blåbær (friske eller optøet)

8 dl kokosmel

Kugler: Kom alle ingredienserne i food processoren) og blend til massen begynder at køre rundt som en stor dejkugle. (en god blender kan også bruges). Det kan være nødvendigt at skrabe siderne et par gange undervejs. Tag dejkuglen ud og rul den til kugler. Stil kuglerne i køleskabet så de bliver faste. Og lav den farvet kokosmel. 

Kokosmel:

Lilla: kom 2 dl kokosmel i foodprocessoren sammen med blåbærerne og blend godt.

Limegrøn: kom 2 dl kokosmel i foodprocessoren sammen med 1 håndfuld persille og blend godt.

Pink: Juice 1 rødbede og kom en lille smule af juicen i food processoren sammen med 2 dl kokosmel og blend godt. (kommer du for meget juice i bliver kokosmelet for vådt).

Gul: Juice 1 gulerod og kom en lille smule af juicen i food processoren sammen med 2 dl kokosmel og blend godt.

Tag 4 tallerkener og hæld en farve på hver af tallerkenerne, så børnene selv kan vælge hvilken farve de har lyst til at trille kuglerne i.

Opbevares i køleskabet

God appetit og god jul ønskes du af Kiropraktisk Center´s ernæringsterapeut og kostvejleder Heidi  Molter 

Kiropraktor Lars Slemming har praktiseret over 11 år i Næstved og har den 1.januar 2011 overtaget klinikken i Næstved Stor-Center.

Klinikken har ændret navn til Kiropraktisk Center, NSC ApS og tilbyder ud over kiropraktik også fysioterapi, ergoterapi, fysiurgisk massage og kostvejledning.

Det er muligt at benytte indgangspartiet ved Kurts Torv og tage glaselevatoren til 1.sal, hvor Kiropraktisk Center ligger.

Alternativt er der trappegangen ved glaspartiet, som har indgangsparti ud for de yderste P-pladser (Rød Zone).

I Næstved Stor-Center er der ca. 2000 gratis P-pladser, så det burde være muligt at finde en P-plads tæt ved klinikken.

Kiropraktisk Center har investeret i et helt nyt digitalt røntgenapparat .

Du har desuden mulighed, for efter ønske, at bestille en ekstra og sekundær røntgenvurdering samt beskrivelse. Denne udføres af en speciallæge i radiologi (røntgen).  Vurderingen gives i de fleste tilfælde indenfor 36 timer.

Du kan også mod en lille merpris få nedbrændt dine billeder på en Cd-rom til “eget brug” eller sendt dem over e-mail som billedfil.

Kiropraktisk Center har indkøbt en speciel kiropraktorbriks, som giver kiropraktor Lars Slemming endnu flere muligheder for at tilpasse den kiropraktiske behandling til dig og de problemer du kommer med så du kan få den bedst mulige oplevelse af dit kiropraktorbesøg.

Kiropraktisk Center har desuden købt et nyudviklet apparat til behandling af muskelspændinger og overbelastningsskader. Apparatet kan bruges både til nye, gamle og tilbagevendende skader som fx. musearm, tennis-/golfalbue, løbeskader og andre træningsskader. Dette apparat er et supplement og er en videreudvikling af den effektive chock -og trykbølgebehandling, som allerede bruges i klinikken til ovenstående problemstillinger.

Myoser – Hvorfor?

En myose er en hyppigt anvendt betegnelse for et ømt og ofte hårdt/stramt område i en muskel. Mange mennesker har oplevet ømme og spændte muskler f.eks. i nakke – skulderområdet. Myoser kan give anledning til smerter både lokalt men også i et nærtliggende område; myosen kaldes så et triggerpunkt. Det vil sige, at har man et triggerpunkt i en nakke muskel, kan det give anledning til hovedpine og et triggerpunkt i en muskel bag på skulderbladet kan eksempelvis give fornemmelser af smerter i skulderen eller ned i armen(som vist på illustration) 

Triggerpunkt:

 Ved berøring vil et triggerpunkt føles som et hårdt punkt eller en stram streng i forhold til den øvrige del af musklen og ofte vil triggerpunktet være det maksimalt ømme sted i musklen. En myose eller triggerpunkt er sandsynligvis en del af en muskel(nogle fibre), som af bestemte årsager ”spænder” mere end resten af musklen. Der kan desuden være tegn på en mindre inflammation(irritationstilstand). Hvis tilstanden har stået på længe, kan bindevævet(muskel, sener, ledbånd og ledkapsel) blive stramt og uelastisk.

Hvordan opstår triggerpunkter?

 Triggerpunkter kan opstå i forbindelse med fysisk overanstrengelse eller skadelige påvirkninger af kroppen såsom arbejdsbetingede lidelser, sportsskader, stresssymptomer og vores generelle psykiske tilstand.

En af de hyppige årsager er sandsynligvis ensidigt gentaget arbejde – specielt i situationer hvor musklen arbejder i forkortet tilstand over længere tid. Som eksempel kan nævnes skulderen der er løftet op mod øret. Det kan medføre en lokal overbelastning i en muskel eller sene.

Træthed og generel fysisk træningstilstand spiller også en rolle i udvikling af disse punkter. Hvis kroppen ikke er i god form opstår der ved monotomt arbejde lettere triggerpunkter. Desuden kan ledproblemer eller et hold i ryggen forårsage lignende spændinger og ømhed i muskler.

Det kan desuden nævnes at vores psykiske tilstand spiller ind på vores opfattelse af triggerpunkter. Ved depression kan oplevelsen forværres, mens at man med en positiv tankegang kan minimere problemet.    

Hvordan forebygger jeg og slipper af med myoser?

• Udspænding af ømme muskler
• Undgå ensidigt gentaget arbejde(stillinger hvor musklen trækker sig sammen over længere tid)
• Regelmæssig styrke- og udholdenhedstræning(forebygger overbelastning). Med andre ord, generel fysisk aktivitet, såsom en rask gåtur, løb, cykling og sport osv. Det er bevist, at folk der er fysisk aktive, kommer sig hurtigere over episoder med spændinger/myoser.
• Evt. sundhedsfaglig undersøgelse, bløddelsbehandling og manuelle teknikker samt vejledning.
• Det kan med interesse nævnes at trykbølgebehandling har god effekt mod triggerpunkter, da denne behandlingsform påvirker det ”skadede” væv med væsentlig større effekt end laser/ultralyd behandling og dermed kan være med til at løsne spændingerne op.

 Hvis du kan nikke genkendende til ovennævnte symptomer så husk at det aldrig er for sent at gøre noget ved dine ”skavanker”.  

Uge 42: Invester i dig selv

 - af Lars Slemming, Kiropraktisk Center, Næstved Stor-Center

Invester i dig selv – og du vil opdage, at det er den bedste investering i dit liv.

Din grundlæggende natur kan opdeles i 4 dimensioner; fysisk, socialt/følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt.

Disse bør alle stimuleres og vedligeholdes for at bevare og forbedre det største aktiv du har – dig selv. Ofte bliver en eller flere dimensioner tilsidesat bevidst eller ubevidst. Alle fire hjørne af din natur bør regelmæssigt og konstant trænes på en balanceret og hensigtsmæssig måde.

I mit arbejde som behandler er den fysiske dimension det område, som jeg beskæftiger mig mest med, men til en vis grad også den mentale del. De fleste der henvender sig i klinikken kommer grundet en eller anden form for smerte, de gerne vil have til at gå væk eller i det mindste lindres. Dette er ofte den letteste del, men undervejs i behandlingsseancen vil der skulle tages stilling til forebyggende tiltag i form af ændring af vaner, øvelser, daglig motion, træning, vægttab el. lign., hvilket er en større udfordring. Villigheden til en eller flere af disse tiltag er oftest størst, når du er klemt op i en krog – f.eks. når du har smerter, som hæmmer i de daglige gøremål.

Den fysiske dimension plejes ved at du løbende sørger for din krop – dvs. får den rigtige ernæring, får tilstrækkelig søvn og afslapning, stress-styring og positiv tankegang samt motionere regelmæssigt. Ofte tilsidesættes motionen, da det jo er noget, du altid kan gøre – det haster ikke.   Det burde ikke være sådan, men desværre er fakta, at mange tilsidesætter sig selv og sin krop pga. arbejde, familie, manglende overskud eller tidspres mv. Men hvad betyder det om du skal bruge 3-5 timer af ugens 168 timer på motion, når du til gengæld får fornyet både din fysiske og mentale styrke samt øget dine samlede ressourcer? Nogen gange skal du udsættes for noget alvorligt følelses- eller helbredsmæssigt, før du finder din indre styrke til forandring. 

For at komme videre inden det går så galt, bliver du nød til selv at finde din egen motivation, et ønske, et mål og ikke mindst en aktivitet du har lyst til. Samtidig er det motiverende, hvis du forpligtiger dig ved at have en at mødes med. Alle varige resultater kommer igennem et forløb, som er styret af principper, og som gror indefra og ud (lysten skal altså komme indefra). Dette kan holdes op mod vores kultur, som ofte præges af hurtige løsninger, offermentalitet og skyld. Vores styrke som menneske er at vi er i stand til at kunne ”styre” vores liv. Det at vi kan vælge retningen i vores liv gør, at vi kan genopfinde os selv, at vi kan ændre vores fremtid og i høj grad påvirke resten af tilværelsen. Og nej, det er sjældent sjovt eller let i starten, men det er hele ”rejsen” værd.

I klinikken har vi mulighed for at biddrage med inspiration til motionsvaner eller udarbejdelse af individuelle øvelser eller at vejlede omkring din kost og dine vaner, både i forhold til et ønske om øget energi/overskud, træning, vægttab eller vægtøgning.

Du kan f.eks. vælge at starte med en gåtur her i efterårsferien, alene eller sammen med familien. Måske kan du også bruge tiden til at ”kigge lidt indad” og lave nogle realistiske mål for dig selv, som du kan arbejde hen imod og løbende ”høste” frugten af.  Starter du med den daglige sejr over dig selv og arbejder indefra og ud, vil resultaterne helt sikkert komme. Citat D.O.McKay : ”Livets største kampe udkæmpes hver dag i vores sjæls lønkammer.”. Kiropraktisk Center ønsker dig en god efterårsferie.

Uge 35: Av min hælspore!

Har du nogensinde prøvet, at hver gang du tager et skridt føles det, som om du får stukket en kniv op i hælen? Så har du muligvis en overbelastning af svangsenen eller måske en hælspore.

Hvordan opstår en hælspore?

En hælspore er et resultat af lang tids forkert belastning af den store svangsene, der ligger under fodsålen. Hver gang du tager et skridt skal din hæl modstå den belastning, der kommer fra hele kroppen. Denne belastning kan under bevægelse blive helt op mod 10 gange kropsvægten. Belastningen dæmpes af en stor fedtpude under hælen og et stort senebånd under fodsålen.

Hvis du ændrer aktivitetsniveau indenfor en kort periode fra fx stillesiddende arbejde til at begynde at løbe langt i weekenderne, har du risiko for at lave overbelastningsskader på lægmuskler og achillessenen. Idet lægmusklerne og achillessenen hæfter på hælbenet vil en overbelastning her betyde, at der vil komme et ekstra træk på fodsålens senebånd og fodsålens muskler.  Overbelastningen kan resultere i overstrækning, inflammation (steril betændelse) og sågar små brud på senebåndet. I et forsøg på at reparere gentagne småskader i senen begynder kroppen at aflejre kalk, der hvor senen hæfter sig til hælbenet, og efterhånden udvikles der et lille kalkhorn på hælen, den såkaldte hælspore.

Hælsporen er således et slutprodukt at en langvarig proces, men det er muligt at afbryde denne proces, så hælsporen slet ikke udvikles.

Symptomer

Smerter under forreste del af hælens trædepude, der hvor den store svangsene sidder fast på hælbenet. Smerten er oftest lokaliseret under eller på indersiden af hælen og føles ofte som en skarp stikkende smerte.

Smerterne bliver ofte mindre ved hvile, men forværres igen, når du rejser dig. Ofte er smerterne værst om morgenen, når du står ud af sengen og tager de første par skridt.

Selvbehandling

Tilstanden er nemmest at behandle inden der udvikler sig en reel hælspore, og du kan faktisk gøre en del selv. Sørg for at varme ordentlig op inden du fx skal ud at løbe, og sørg for at strække dine muskler og led før og efter løbeturen, for at undgå at lægmusklerne bliver for korte og dermed øger trækket på svangsenen.

Oplever du hælsmerter efter weekendens aktiviteter, er det et signal om, at du overanstrenger dine ledbånd, og det er derfor en god idé at undgå flere løbeture før smerterne er væk. Lav i stedet andre aktiviteter som fx cykling.

Derudover er det en god idé, at aflaste det pågældende område i dette tilfælde tilhæftningen af svangsenen ved hælknoglen. Dette kan være med stødabsorberende indlæg, der har udskæring i det område, hvor tilhæftningen er.

Shockbølgebehandling

Hvis du har haft smerterne længe, skal der højst sandsynligt sættes ind med behandling hos en fysioterapeut. En af de mest effektive behandlingsmetoder er shock/trykbølge behandling, som påfører det skadede væv så megen energi at skaden irriteres og bringes tilbage til en akut fase. Kroppen begynder da en normal helingsproces. Vi har i Kiropraktisk Center investeret i et nyudviklet Shockbølgeapparat til behandling af vedvarende muskelspændinger og overbelastningsskader, heriblandt hælspore. Dette apparat er et supplement og en videreudvikling af det kendte chok -og trykbølgeapperat, som har vist sig at være en mere effektiv behandlingsmetode end laser og ultralyd. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i klinikken, pr. telefon eller på mail; ad@naestved-kiropraktor.dk

De brugte billeder er gengivet fra netdoktor og sportsnetdoktor

 Konsultation efter aftale – ring 5572 7979.

AKUT telefon udenfor klinikkens normale åbningstider 2584 7580.

Andre artikler fra 2011, som kan ses/afhentes i klinikken:

Feb. : Myter om kiropraktik

Marts : Hekseskud eller lumbago

Apr. : Er du kropsbevidst nok?

Juni: Gode råd for ryggen

Juni: Hjælp jeg har slidgigt – hvad gør jeg?

Juli: Udspænding fup eller fakta

Aug.: Av min hælspore

Vi byder gerne dig velkommen i Kiropraktisk Center i Næstved Stor-Center.