Underben består af to knogler og tilhørende muskler. Musklerne har betydning for op låsning af knæet når det skal bukkes samt vippebevægelsen hen over fodleddet. De fleste problemer i underbenene skyldes enten en overbelastnings, forstrækning eller en fiberskade.
kiropraktoren.dk
Symptomer: De typiske smerter opleves fortil og på indersiden af lægmusklen langs skinnebenet, dog kan smerten også mærkes på ydersiden af skinnebenet. Gener mærkes især i forbindelse med fysisk aktivitet, især ved løb og idræt med mange landinger. Man kan opleve at smerten er tilstede når man påbegynder aktivitet, hvorefter smerten tager af efter ca. 10-20 min. Desværre kommer smerten igen efter endt aktivitet.
Årsag: Gener kommer primært pga. overbelastning, især er løbere disponeret for denne lidelse. Problemet kan ofte opstå hvis træning intensiveres og især ved løb på hårdt underlag.
Behandling: Behandling består primært i aflastning af beskadiget område. Træningsmængde skal nedjusteres og aflastende aktiviteter såsom cykling og svømning kan dyrkes i stedet. Evt. kan løb foregå i vand eller på blødere underlag. Desuden er det en god ide, at sikre sig at man har de rigtige løbesko eller i det mindste nyere løbesko for optimal stødabsorbering. Man har som regel brug for en løbesko med støtte på indersiden af foden. Specielt tilpasset indlæg kan for nogle blive aktuelt.
Symptomer: Der opleves smerter i akillessenen især ved løb og ved sports aktiviteter med hop og spring. Desuden gør det ondt ved tryk på og udspænding af selve senen. Senen kan oftest føles fortykket, som en lille kugle.
Årsag: Betændelse i akillesenen opstår for det meste ved ensidigt gentagne belastninger i form af løb og afsæt og det er især løbere som er disponeret for denne lidelse. Dog kan der med alderen opstå slidtage(degeneration af senen) som også kan udvikle en betændelsestilstand i senevævet, da styrken i senevævet reduceres med alderen. Desuden kan man være yderligere disponereret hvis man har platfod. Foden er vredet let ud af og det giver et øget træk på akillessenen og kan i det lange løb medføre slidforandringer i senen. Smerter i achillessenen ses ofte efter en periode med øget træningsintensitet, pludseligt ændret trænings underlag eller, andre sko m.m.
Behandling: Det er først og fremmest vigtigt med aflastning, det vil sige at stoppe aktivitet hvor smerter optræder og dyrke anden form for sport hvor gener ikke forværres, såsom cykling eller svømning. Strækøvelser, kombineret med specifikke øvelser samt evt. NSAID(betændelses dæmpende medicin) kan afprøves i kombination med behandling hos fysioterapeut. Ved længerevarende gener kan trykbølge og shockhandling være en effektiv behandlingsform. Behandlingen sker ved at tilføre det skadede væv så megen energi, at skaden irriteres og bringes tilbage til en akut fase, hvorved en ny og mere gunstig opheling kan startes. Som ved mange andre senelidelser med betændelse involveret, vil mange opleve, at smerterne forsvinder under træningen – derfor konkluderes tit at problemet bare skal trænes væk. Dette er dog meget forkert, og kan bevirke med tiden, at der udvikles konstante smerter ikke kun under træningen men efterhånden også i hvile. Risikoen for en overrivning af senen stiger også betragtelig.