Alt du skal vide om smerter i hoften

GENERELT

Hofte

Hofteleddet består ledhovedet fra lårbensknoglen samt skålen fra bækkenet. Omkring dette ligger en masse ledbånd og ligamenter foruden brusk såsom hofteledlæben. Alle kan være området for smerter og give dig bevægeindskrænkning. Hofteleddet har betydning for din gang og dit gangmønster. Den gør det muliggør at du kan løfte knæet, tage benet bagud og fremad eller ind foran/bag det andet ben eller ud til siden. Hoften bevirker også at du kan tage en siddende position - således at hoften rigtig vigtig for bevægelse af benet.

Se mere

kiropraktoren.dk

Logo

Slidgigt

Mange vil opleve at få problemer med slidgigt i hoften. Hvis vi lever længe nok, er det noget vi alle vil blive ramt af med tiden. Dog, som ved andre steder i kroppen, er mængden af slid ikke nødvendigvis lig med mængden af smerter. Dette kan forklares ved at mange af de smerter der opleves ikke skyldes selve slidgigten, men derimod følgeproblemer. Nogle vil sågar have fået af vide de har slidgigt uden de reelt har det. Slidgigt er ikke en sygdom, men en aldersbetinget tilstand, der udvikler sig over tid. Har du haft en skade i hoften f.eks. i forbindelse med sport eller arbejde vil du måske hurtigere kunne udvikle slid.  Det er altid vigtigt at undersøge de omkringliggende led da det eksempelvis ikke er usædvanligt at smerter fra bækkenet kan stråle ned i hoften. Kiropraktisk behandling kan ikke fjerne din slidgigt men med stor sandsynlighed forbedre funktionen og derved mindske en eventuel smerte eller forbedre en nedsat bevægelighed i området.

Symptomer: Smerter og nedsat bevægelighed i hoften. Desuden opleves følgeproblematikker i form af stivhed og irritation i de omkringliggende led samt spændinger i muskler og sener.

Årsag: Skyldes en naturlig og aldersbetinget tilstand, der udvikler sig over tid. Har du haft en skade i hoften f.eks. i forbindelse med sport eller arbejde vil du måske hurtigere kunne udvikle slid.

Behandling: Manuel kiropraktisk behandling af både hoften samt omgivende led og muskler. Dette suppleres af mobiliserende øvelser for leddet og styrke træning af muskulaturen. En kunstig hofte kan i de svære tilfælde blive nødvendig.  

Irriteret slimsæk

Slimsækkens funktion er at nedsætte friktionen i området så sener og muskler kan bevæge/glide frit når vi bevæge os. Vil har mange slimsække rundt i kroppen hvor der er en betydelig bevægelse. Flest har vi omkring vores skulder, knæ og hofter.

Symptomer:
Smerter og begrænsning af din bevægelse i området. Smerter når du går. Tit opleves der smerteforværring om natten især hvis når man ligger på den irriterede side.

Årsag:
Slimsækkene bliver irriteret, hvis de overbelastes af f.eks. for stramme omgivende sener eller traume f.eks. ved fald, hvor du rammer ned ”på en slimsæk”. Man vil i så fald opleve smerter direkte på området.

Behandling: En kiropraktor vil have fokus på bevægeligheden af især hofte, bækken og lænd. Foruden bløddelene i området. Gradvis optrapning af træning og øvelser. Det kan blive relevant og nødvendigt at lægge få lagt en blokade i området – dette vil ske i samråd med din egen læge.

Lyskesmerter

Lyskesmerter kan skyldes mange ting. Vi ser i klinikken ovenstående bla. problematikker, som alle kan give lyskesmerter, men der findes mange andre tilstande. 

Symptomer:
Smerter i lysken ofte belastningsrelateret.

Årsag: Hoftegigt, irriteret slimsæk, irriteret ledkapsel, springhofte, hoftebøjerproblematik(psoas), væskeansamling, skade på ledlæben i hoften eller medfødte deformiteter (f.eks. hoftedysplasi) mv.

Behandling: Afhængigt af årsagen til dine lyskesmerter, kan du i klinikken evt. få foretaget røntgen, hvorefter du enten vil blive taget i behandling eller sendes til en videre udredning af relevant speciallæger f.eks med MR eller uL-scanning.