Nakken er en del af ryggen og består af syv hals hvirvler. I nakken er svajet med til at virke stødabsorberende for at beskytte hovedet så det ikke tager skade under bevægelse. Omkring nakken er der ledbånd, som holder hvirvlerne sammen og virker stabiliserende. Derudover har ledbånd følenerver, som sender signaler til din hjerne om leddets stilling og ryggens bevægelser. Foruden det er der små og større muskler, som konstant arbejder både når du holder ryggen og kroppen i en fast stilling samt når du bevæger dig.
kiropraktoren.dk
Hold i nakken kan være meget ubehageligt og smertefuldt. Ubehandlet kan et hold i nakken vare mange dage, i nogle tilfælde ligefrem uger. Er du så uheldig at få et hold i nakken kan du opleve skævhed og bevægeindskrænkning samt til tider ganske betydelige smerter. Du vil også kunne opleve, at der kommer smerter i armen eller snurren, følelsesløshed eller kraftløshed. Har du udstråling til armen skal en diskusprolaps udelukkes.
Symptomer: Ved hold i nakken er bevægelsen i en eller flere retninger nedsat og smertefuld. Ofte føler man sig besværet og generelt utilpas med for eksempel hovedpine og muskelspændinger.
Årsag: Påvirkning af nakkens små led, hvorfor ledfunktionen bliver nedsat. Kommer hyppigt efter en forkert bevægelse, dårlig sovestilling (liggende på maven, for højt hovedleje etc.), kulde, træk (f.eks. fra et åbent bilvindue), stress el.lign. Ofte kan du i perioden op til det akutte hold have haft smågener fra området uden at have lagt det nogen betydning.
Behandling: Består i at løsne de fastlåste led evt. kombineret med isbehandling samt afspænding af musklerne vha. specielle former for bløddelsbehandling. For nogle kan et træningsprogram med forebyggende øvelser være en god idé efter den akutte smerte er mindsket.
Har du armsmerter kan det skyldes nervepåvirkning enten forårsaget af diskusprolaps eller slidforandringer omkring nakken, som kan give forsnævringer. Ofte er der tale om kraftige smerter især i den første tid og det vil påvirke din bevægefrihed, dit søvn mønster og dit humør. Det er altid vigtigt at du forholder dig så aktiv som muligt. Al aktivitet uden smerteforværring vil gøre dig godt. Kiropraktik vil kunne hjælpe dig med rådgivning om, hvad der godt og skidt samt vurdere om du vil have gavn af manuel behandling af dine led og muskler for smertelindring samt for at hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre mens vævet heler op.
Symptomer: Smerter og snurrende fornemmelser i armen og ved skulderbladet af de mest almindelige symptomer. Måske du kan have et område på armen, hvor der mærkes meget mindre end normalt. Din muskelstyrke kan også være nedsat. Nakkesmerter ses hos mange men er ikke altid til stede. Forløbene varierer fra person til person og nogle vil kunne have en normal hverdag mens andre vil være meget smertepåvirket og begrænset i deres dagligdag.
Årsag: Mellem vores ryghvirvler er der en brusskive (diskus), som virker stødabsorberende og hvis denne bruskskive buler ud mellem to nakkehvirvler kaldes det diskusprolaps. Udposningen kan komme pludselig ved en ulykke eller lignende, men oftest vil det være en udvikling, som sker over tid f.eks. som følge af gentagne og ensidigt uhensigtsmæssige belastning, hvorved bruskskiven svækkes. Udposningen kan i nogen tilfælde ramme en forbigående nerverod og bl.a. kan give symptomer i armen. De samme symptomer kan udløses, hvis man har en forsnævring (stenose), hvilket ofte er relateret til slid forandringer i leddene. Dine symptomer eller smerter skyldes ofte den ændrede funktion i området og ikke fra selve slidgigten og det er derfor vi som kiropraktor kan lindre dine gener. Allerede opstået slid kan ikke fjernes, men eventuelle smertegivende følgereaktioner kan godt behandles. Både diskusprolaps og stenose er naturligt forekommende og kan irritere nerverne – dette uden der nødvendigvis er en udløsende årsag til det.
Behandling: Der behandles med aktiv aflastning, manuel behandling af dine led og muskler evt, suppleret med smertestillende medicin.. Smerterne bliver typisk bedre efter nogle uger og de fleste vil indenfor 3 måneder have det meget bedre. Langt de fleste vil efterfølgende kunne genoptage en normal hverdag og de færreste skal opereres. Bliver dine symptomer ikke bedre senest efter 8 uger henvises til læge eller hospital.
Læs mere her
Ordet piskesmæld benyttes om de skader, som typisk opstår i nakken efter en trafikulykke. Problemet kan også opstå i forbindelse med sport eller lignende. Omkring 15.000 danskere for hvert år en piskesmæld skade. Hver tredje af de personer, der har været med i en trafikulykke oplever efterfølgende smerter eller gener. Generne kan strække sig over måneder til år og undersøgelse viser op til 10% ender med nedsat erhvervsevne - dette betyder samtidig at de resterende 90% klarer sig uden nedsat erhvervsevne. Kiropraktik kan afhjælpe dig og dine gener her nu men også på sigt ved at normalisere bevægeapparatets funktion og belastningsevne samt mindske dine smerter. Det er vigtigt, du lytter til din krop og har tålmodighed.
Symptomer: Oftest drejer det sig om smerter og stivhed i nakke og skulderområdet samt hovedpine. Der kan opleves andre symptomer som lænderygsmerter og armsmerter. Derudover kan du have nogle ikke smertefulde gener såsom svimmelhed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og ringen for ørerne. Symptomerne opstår nogle gange først 24-48 timer efter uheldet.
Årsag: Piskesmæld opstår ved at hovedet kastes hurtigt tilbage og derefter frem, f.eks. ved en påkørsel bagfra. Skaden kan også opstå ved udøvelse af sport.
Behandling: Ro og behandling med is i den akutte fase er ofte gavnligt derudover kommer vejledning i, hvordan du bedst forholder dig for optimal op heling af skaden. Som kiropraktor gives desuden manuel behandling, supplerende blødes behandling og specielle øvelser.
Nakkesmerter kan betyde en nedsat kommunikation mellem din rygsøjle, krop og hjerne, som bevirker at din hjerne vil mangle indtryk og information (fra og omkring din krop), hvilket kan give dig en dårligere balance mv.